Vedtægter

Vedtægter for   

Nr. Snede og Omegns Husflidsforening

 

  • 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Nr. Snede og Omegns Husflidsforening med hjemsted i Ikast-Brande kommune.

 

  • 2 Landsorganisation

Foreningen er medlem af Landsforbundet FORA

 

  • 3 Formål

Foreningens formål er at fremme og udvikle dansk husflid og dansk identitet gennem folkeoplysende virksomhed samt bevare

og videregive husflidens kulturelle værdier.

 

  • 4 Virksomhed

Formålet søges opnået ved informations- og udstillingsvirksomhed samt gennem tilbud om medlemsaktiviteter og

kursusvirksomhed i forskellige husflidsfag for alle aldersgrupper.

 

  • 5 Medlemmer

Alle kan bliver medlem af foreningen, såfremt de kan tilslutte sig formålet. Medlemmerne hæfter ikke personligt for foreningens økonomi.

 

  • 6 Generalforsamlingen

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes normalt i februar – marts og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal ske skriftligt og med dagsorden indeholdende mindst følgende punkter:

  1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.
  2. Formandens beretning.
  3. Kursuslederens beretning og revideret kursusregnskab.
  4. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
  5. Indkomne forslag fra medlemmene.
  6. Valg af formand - vælges for 2 år på valg i ulige år
  7. Valg af øvrige bestyrelse
  8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  9. Fastsættelse af kontingent.
  10. Eventuelt

 

  • 7 Bestyrelsen Stk. 1

Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer valgt af generalforsamlingen Den konstituerer sig med næstformand, kasserer samt sekretær og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år, 2 i lige år og 2 i uligeår Endvidere deltager foreningens skoleleder og 1 repræsentant udpeget af og blandt foreningens lærerkreds i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Formanden sammenkalder til bestyrelsesmøder Formanden, skolelederen eller 2 bestyrelsesmedlemmer kan til enhver tid kræve afholdt bestyrelsesmøder. Der skrives referat af møderne.

Det er bestyrelsens opgave at:

  1. Udarbejde program for medlemsaktivitet og kursusvirksomhed.
  2. Ansætte og afskedige en skoleleder.
  3. Udarbejde budget og regnskab.
  4. Føre fortegnelse over foreningens ejendele og evt. holde disse forsikret mod tyveri og brand

 

Stk. 2.

For bestyrelsesmedlemmerne gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men medlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens økonomiske forpligtelser..

  

  • 8 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller l/4 af medlemmerne skriftligt

forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 2 ugers varsel med opgivelse af dagsorden. Reglerne om ordinær

generalforsamling finder tilsvarende anvendelse her.

 

  • 9 Skoleleder

Bestyrelsen ansætter og afskediger en skoleleder og fastsætter dennes løn og arbejdsvilkår. Skolelederen er ansvarlig over for

bestyrelsen og myndighederne. Skolelederen har den administrative, regnskabsmæssige og pædagogiske ledelse af

kursusvirksomheden for børn og voksne i henhold til Folkeoplysningsloven.

Skolelederen udarbejder undervisningstilbud i henhold til programmet og træffer de fornødne aftaler med lærerne.

 

  • 10 Regnskab

Foreningen vælger selv om man vil føre et samlet regnskab for foreningen og kursusvirksomheden, dog skal det klart af regnskabet fremgå at evt. tildelte midler fra folkeoplysningsloven er anvendt til formålet. Regnskabet føres af kassereren der endvidere er ansvarlig for dets midler. Alternativt kan kassereren fører foreningens regnskab og være ansvarlig for dens midler. Skolelederen fører regnskab for kursusvirksomheden og er ansvarlig for dens midler. Regnskabet/erne revideres af foreningens revisorer og forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Flest mulige af foreningens midler skal opbevares i pengeinstitut. Foreningen tegnes i økonomisk henseende af formanden i forening med et andet bestyrelsesmedlem

 

 

  • 11 Vedtægtsændringer

Lovene kan ændres på en generalforsamling med 2/3 flertal, når ændringsforslagene er udsendt sammen med en rettidig

udsendt dagsorden. Lovene skal være i overensstemmelse med FORA’s vedtægter.

 

  • 12 Nedlæggelse af foreningen

Opløsning af foreningen kan kun ske på en normalt indvarslet generalforsamling, hvor nedlæggelsen er et selvstændigt punkt

på dagsordenen, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for nedlæggelsen. Beslutningen skal bekræftes af 2/3 af de

fremmødte på en yderligere normalt indvarslet generalforsamling, der tidligst afholdes 14 dage efter den første.

Med henblik på at overholde formalia i forbindelse med foreningens lukning, herunder placering/forbrug af eventuelt

overskydende midler m.v. skal FORA orienteres senest i forbindelse med indkaldelsen til den første generalforsamling, hvor nedlæggelsen skal til afstemning.

 

  • 13 Anvendelse af foreningens midler

Ved nedlæggelse af foreningen, indsættes eventuelle aktiver på en konto der administreres af Dansk Husflids Mindefond. Hvis det ikke efter 5 års forløb, har vist sig mulighed for at genoptage foreningens virksomhed, tilfalder foreningens midler Dansk Husflids Mindefond.

 

 

Således vedtaget på generalforsamling den _23.2.2015_____________

Lovene er den 25.2.2015______________ sendt til FORA, og hvis der modtages tilskud fra Folkeoplysningsloven, da også til den kommunale forvaltning herfor.

 

 

KONTAKT


Nr. Snede og Omegns Husflidsforening
Nellikevej 1
8766 Nr. Snede

Telefon: 60151837

Mail: marny@mail.dk

Medlem af Fora