Lær at sy din egen BH

Vi begynder kurset med en gennemgang af forskellige materialer, så man har et godt grundlag for at vælge det helt rigtige til sin bh. Derefter kigger vi på opsyede modeller, for at få en fornemmelse af, hvad man kunne tænke sig at sy. Når man har valgt model og materialer, starter det egentlige arbejde.

Man begynder med at tegne sit mønster op, klippe modellen ud i de valgte materialer, og så går man i gang med at sy. Det er en forudsætning for et godt resultat, at man er fortrolig med sin symaskine, og at den er i brugbar stand.

Undervejs bliver der undervist i relevante teknikker som fx påsyning af elastik, tubebånd osv., alt efter hvad der er brug for. Der er en del ting, som det er en god ide at medbringe, så her en huskeliste:
Blyanter, Mønsterpapir. Tegnetrekant eller lineal, Knappenåle
Papirsaks, Skarp stofsaks, Lille skarp og spids saks
Opsprætter, som der selvfølgelig ikke bliver brug for
Symaskinenåle – tynde til strækstof
Sytråd i forskellige farver, alt efter hvilke farver man kunne tænke sig at sy i

Ud over det medbringer jeg materialer af forskellig slags til videresalg. Dette omfatter også bøjler, som kan være lidt af en jungle at købe uden at kunne prøve.

 

Lør15.03.202509:00-16:00
Søn16.03.202509:00-15:00


Kursusnummer
2501-01

Første mødegang
Lør 15.03.2025 09:00-16:00

Sidste mødegang
Søn 16.03.2025 09:00-15:00

Underviser
Merete Hansen

Undervisningssted
Nørre Snede skole
Skovbakken 7
8766 Nørre Snede

Lokale
lokale F9 - 2. sal

Pris

850,- Almen
510,- Folkepensionister i Ikast-Brande kommune
425,- Bestyrelsesmedlem

Del på Facebook



Kreative Hænder Nørre Snede

Telefon: 28767017

Mail: nr.snede@husflid.dk


Medlem af Fora